5 Volt strømforsyning

I forbindelse med min lille konstruktion af et Hovedsignal blev jeg spurgt om hvordan man skaffer de 5 Volt til at forsyne hovedsignalet med.
Til dette er der flere muligheder.
En mulighed er at bruge en gammel ATX strømforsyning fra en PC'er. Et link til en måde at gøre dette på kan findes her.
En PC strømforsyning er i stand til at leverer adskillige ampere på sin +5 Volt forsyning, hvorfor der kan komme en masse røg hvis man laver en kortslutning. Godt nok er strømforsyningen kortslutningssikker og lukker ned ved en kortslutning, men i værste tilfælde er den tilsluttede elektronik brændt af.
Man kan begrænse kortslutningsstrømmen ved at bruge +12 Volt forsyningen, og sætte en 5 volt regulator på. En 5V regulator, kaldet en 7805, har tre ben som har flg. funktion:
  1. Indgangsspænding som kan være alt fra ca. 8V op til 35V.
  2. Stel eller minus. Fælles for ind- og udgangsspænding.
  3. Udgangsspænding. 5V 1A.
Man kan købe en 78L05 som kan levere 100mA (0.1A) eller en 7805 som kan levere 1A. Hvis man skal flere signaler på samme 5V forsyning skal 7805 bruges. Man bør montere en køleplade på 7805 hvis den bliver lidt vel lun. (Strømforbruget for et hovedsignal er ca. 10-20mA afhængigt af lysdioderne. PIC12F675 bruger kun nogle få mA.)
Et diagram med 7805 kan ses her:


De to kondensatorer er kun for at forhindre at regulatoren skulle gå i selvsving og bør monteres med mindre regulatoren sidder i nærheden af PIC kredsen som allerede er afkoblet med 100nF.

Tilbage til Menu